Gallerier i Harzen

Rundt om Finkenherd

Quedlinburgs slotsbjerg hæver sig majestætisk op over byens gamle centrum, og vejen derop er en slalomtur ad maleriske gyder, opad, opad mellem skæve huse og kig ind til idylliske gårdhaver. Cafeer og restauranter afløser kunsthåndværkere og gallerier. På pladsen nedenfor slottet ligger det gamle Klopstockhus, opkaldt efter digteren Friedrich Gottlieb Klopstock, som blev knyttet til Danmark, da han var hofdigter under kong Frederik 5. I dag er Klopstockhuset museum for Klopstock og andre af Quedlinburgs berømte bysbørn.

Feininger Galerie - moderne kunst

Ved siden af Klopstockhuset ligger Feininger Galerie. Den tysk-amerikanske kunstner Lionel Feininger, der med sine moderne grafiske værker og tegneserier var langt forud for sin tid, opholdt sig i begyndelsen af 1900-årene ofte i Quedlinburg. Med sin delvis amerikanske baggrund måtte han i huj og hast måtte forlade Tyskland i nazitiden og efterlod sig en samling grafiske værker i Quedlinburg. De udgør stammen i det flotte Feininger Galerie, der har fået en flot ny tilbygning og spændende særudstillinger af moderne kunst.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share