Musik i Harzen

Pullman City – Amerikansk western by i Harzen

Nær Hasselfelde ligger byen Pullman City, der er bygget som en autentisk, amerikansk western by. Her møder du vestens vilde indianere, seje cowboys og store bisonokser.

I Pullman City kan du gå på saloon og høre country musik, købe en cowboyhat eller besøge en tipi. Byens støvede hovedgade overvåges af byens sherif, og motorstøjen er skiftet ud med lyden af hesteklove.

I Pullman City er der altid underholdning med western shows, live musik eller andre sjove events som line dance eller kvæg-weekend.

Du kan bo i Pullman City på byens hotel, der er indrettet som i det vilde vest.

Læs mere om western byen Pullman City.

Harzen om sommeren

Harzen om sommeren

Hvis du som de fleste rejser til Harzen i sommermånederne, vil du sjældent opleve, at det bliver trykkende varmt - selv når solen bager og der er hedebølge længere nordpå, er gennemsnitstemperaturen lige omkring 20 grader. Derimod kan det godt være fugtigt, for når vestenvinden bliver presset pludseligt op langs bjergene, udløser det jævnligt regn. Til gengæld virker højderne som en paraply længere østpå, hvor klimaet er mere tørt. For vandrere er forsommeren - især maj måned - et godt valg, da der ikke er så stort pres på vandrestierne som i den absolutte højsæson fra juni til august.

Sommerens begivenheder i Harzen

  • I Thale er den store lysfest på Walpurgisnacht, natten til 1. maj, startskuddet til en hel sommers teateroplevelser på Hexentanzplatz - dem kan du læse mere om på www.harzer-bergtheater.de 
  • Quedlinburg er fyldt med klassisk musik i juni måned, når det bliver tid til Musiksommer.
  • I Sankt Andreasberg fejres i juni sommerens komme med en stor folkefest, Wiesenblütenfest, der oprindelig blev holdt, når køerne kom ud på græs.
Tags: Teater, Musik

Harzen om efteråret

Efterår i Harzen
Efteråret er en formidabel flot årstid at rejse rundt i Harzen på, for da skifter de enorme skovklædte strækninger op ad bjergsiderne kulør fra grønt til gult, orange og brændende røde farver. Samtidigt er her langt færre turister end om sommeren, og priserne er derfor også ret attraktive om efteråret i Harzen. For vandrere er september og oktober gode måneder - det er uendelig smukt, vejret er ikke for varmt, og der er god plads på stierne.

Efterårets begivenheder i Harzen

  • 2. weekend i september holder Goslar en stor Altstadtfest.
  • Første weekend i oktober er der borgfest på middelalderborgen Burg Falkenstein i Selketal syd for Quedlinburg - med musik og optræden og mange gæster. Læs mere på www.burg-falkenstein.de.
  • I Hahnenklee er der Märchenfest - eventyrfest - med dukketeater og lege for børn. Den holdes i oktober, når byens børn holder efterårsferie, hvilket som regel er en uge før den danske efterårsferie.
Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share