Nationalpark Harz i Harzen

Bloksbjergs buede top hæver sig mod himlen i det fjerne i Nationalpark Harz. Og er du så heldig at komme derop en af de få dage, da toppen ikke gemmer sig i tåge, ser du forrevne granitklipper og bløde bjerge, vældige skove og pludselige udsigter over dale og blanke bånd af floder og søer. I friske forårsmåneder, når solen får sneen til at smelte, strømmer krystalklart vand ned ad Bloksbjergs bjergsider, ind mellem fyrretræer og buske, der klamrer sig til stejle skråninger for at beholde fodfæstet. I det fladere land pludrer bække muntert af sted, og moser ligger tyste i mystisk tågedis.

Harzer-Hexen-Stieg, den knap 100 km lange vandrerute, der krydser Harzen fra øst til vest, er kun nogle få år gammel. Den går mellem Osterode og Thale, men tyske vandrere har allerede udnævnt den til landets smukkeste vandrerute. Turen er varieret, kommer godt op i højderne og hen over Bloksbjerg, igennem skov og engstrøg, og du har mange steder et godt øje til skævvredne klippelandskaber.

Inde i Nationalpark Harz er naturen i fuld gang med at hele de sår, som jerntæppet skar mellem det socialistiske øst og det kapitalistiske vest med miner og vagttårne, pigtråd og spanske ryttere. Kun bevæbnede vagter og glubske hunde kunne færdes frit her på den tidligere grænse mellem øst og vest. I dag kan du vandre her og se sporene fra dengang. Lange stræk af den tidligere grænse er genopstået som en cykel- og vandrerute gennem Harzen.

Nationalpark Harz er ikke kun bjerge og bakker, men også våde moser med skinnende røde tranebær og stille skovlysninger, hvor sjældne sommerfugle flagrer omkring.

Højmosen henter al sin næring oppefra, fra luften og regnen - ingen planter når ned og får føde fra jorden, for hele mosen svæver over vandene.