Quedlinburg og omegn i Harzen

I Quedlinburg er selve byen den store seværdighed, så du behøver ikke betale entre for at komme ind. Gå bare løs på byen, den er ikke et frilandsmuseum, for bag døre og vinduer i byens fornemme borgerhuse lever folk en moderne hverdag, men flere steder kan du komme bag de flotte facader.

Quedlinburg har mere end 1300 bindingsværkshuse, som er bygget i skiftende stilarter gennem 500-600 år og spredt omkring torve, gader og stræder i en byplan, der ikke har ændret sig ret meget siden middelalderen. Det meste af Quedlinburg er fredet og optaget som verdenskulturarv af Unesco.

Tag en tur op på slotsbjerget i Quedlinburg, hvor den store St. Servatiskirke skuer ud over byen. Heroppe på bjerget havde en amerikansk officer ved 2. verdenskrigs afslutning ansvaret for at passe på en dyrebar skat, der lå gemt i St. Servatiskirke skatkammer. Det blev for stor en fristelse, og da han drog hjem til Texas, smuglede han nogle af kostbarhederne ud af Quedlinburg og Tyskland.

Tre millioner amerikanske dollars måtte Quedlinburg betale, da byen efter genforeningen købte de stjålne mesterværker i guldsmedekunst, udskåret klenodier i elfenben, træskærerkunst og ældgamle stentryk tilbage.

En lille samling huse ligger tæt omkring Münzenberg, en lille Quedlinburg-forstad, der løfter sig op på en sandstensknold. Fattige folk brugte materialerne fra et nedbrændt kloster og byggede videre i et snirklet gadeforløb omkring de halvt nedbrændte klostermure, og helt op til i dag har en adresse på Münzenberg smagt lidt af fyord, men nu er det et nuttet og eftertragtet kvarter med pyntelige gader og istandsatte huse. En tur rundt på den lille bakkeknold i Quedlinburg er en oplevelse værd på din ferie i Harzen.

Kig indenfor i Quedlinburgs slotsmuseum, og du vil blive betaget af, hvor smukt de har boet, de magtfulde kvinder på Frauenstift, som slottet hedder. Frauenstift var et slags kvindekollektiv for adelige, ugifte kvinder. Det blev grundlagt for 1000 siden af enkedronning Mathilde og hendes søn Otto, da Quedlingburg var en af Tysklands vigtigste byer, og i mere end 500 år satte Frauenstift-abedisserne deres præg på tysk politik - i en tid, hvor kvinder ellers ikke havde meget at skulle have sagt.

Quedlinburg rådhus fra 1320 gemmer sig i sommermånederne smukt bag rådhusvinens grønne løv og rødblomstrende pelargonier. En trappe fører fra Markt, byens centrale torv, direkte op til døren. Ovenover holder den trofaste Quedel-hund, som har lagt navn til Quedlinburg, vagt i byvåbnet. Indenfor i Quedlinburg rådhus' store festsal, udsmykker malerier af højdepunkter fra byens farverige historie væggene. Udenfor på torvet kan du komme bag om bindingsværksfacaderne, for her myldrer det med hoteller, cafeer og restauranter.

Tæt ved Quedlinburgs gamle bymur ligger et lillebitte bindingsværkshus, kønt pudset op og malet i en farve som fløde, der står godt til de gamle egebjælker. Det er måske verdens ældste bindingsværk, og i den lille gård udenfor har nogle af byens bindingsværkseksperter lavet en lille udstilling om, hvordan man bygger den slags huse. Og inde i de lavloftede rum kan du følge bindingsværkets udvikling på farvelagte glasplancher med mange af de huse, du går forbi i Quedlinburgs gader, som eksempler.

Quedlinburgs slotsbjerg hæver sig majestætisk op over byens gamle centrum, og vejen derop er en slalomtur ad maleriske gyder, opad, opad mellem skæve huse og kig ind til idylliske gårdhaver. Cafeer og restauranter afløser kunsthåndværkere og gallerier. På pladsen nedenfor slottet ligger det gamle Klopstockhus, opkaldt efter digteren Friedrich Gottlieb Klopstock, som blev knyttet til Danmark, da han var hofdigter under kong Frederik 5. I dag er Klopstockhuset museum for Klopstock og andre af Quedlinburgs berømte bysbørn.

Ved siden af Klopstockhuset ligger Feininger Galerie. Den tysk-amerikanske kunstner Lionel Feininger, der med sine moderne grafiske værker og tegneserier var langt forud for sin tid, opholdt sig i begyndelsen af 1900-årene ofte i Quedlinburg. Med sin delvis amerikanske baggrund måtte han i huj og hast måtte forlade Tyskland i nazitiden og efterlod sig en samling grafiske værker i Quedlinburg. De udgør stammen i det flotte Feininger Galerie, der har fået en flot ny tilbygning og spændende særudstillinger af moderne kunst.

Thale lidt syd for Quedlinburg er et af de mest sagnomspundne steder i Quedlinburg og Harzen, og byens dramatiske natur tiltrækker masser af turister. Ifølge overleveringen samles heksene på Hexentanzplatz i Thale natten til den 1. maj for at fortælle djævelen, hvad de har udrettet i årets løb. Hvis det er noget godt, ryger de på hovedet i Bode-floden nede i dalen. Resten flyver videre til Bloksbjerg (Brocken). Men Hexentanzplatz ligger ikke øde hen resten af året. I oktober sadler hekse og tryllekunstner, magikere og fidusmagere, igen kosteskaftet for at rejse derop. Ganske almindelige turister tager svævebanen fra Thale til tops for at lytte med, når troldmanden lærer fra sig i sit værksted og heksene brygger sære sager i køkkenet.

Da muren faldt, blev Harzen dobbelt så stort som før. Pludselig fik vi muligheden for at udforske et nyt stykke Harzen med byer som Wernigerode og Quedlinburg, der indtil da var gemt væk bag jerntæppet. De fleste mener, det er de bedste naturoplevelser og mest spændende byer, vi har haft til gode, mens landet var delt.