Roser i Sangerhausen

Oplev Europa Rosarium i Sangerhausen

Juni måned er højsæson i Europa Rosarium i Sangerhausen i udkanten af Harzen, men blomsterfloret fortsætter hele sommeren og holder ved indtil midten af september. Ikke at det gør den store forskel, men det er faktisk verdens største rosensamling med mere end 8000 forskellige roser, som du kan stikke næsen i. Du kan bruge haven som et levende katalog, hvis du selv er på jagt efter roser til haven. Kommer du omkring 1. juli, kan du deltage i den store bjerg- og rosenfest i rosariet, men der er events næsten året rundt. Du kan se, hvad der sker, på www.europa-rosarium.de.